Det er som regel en god ide at inkludere en håndfuld sjove indslag til fødselsdagen. Her vil vi komme et par bud på nogle sjove selskabslege som passer perfekt ind til fødselsdagen. Hvis man vil sikre at fødselsdagen forbliver en sjov oplevelse for alle gæsterne gennem hele festen, så læs med her. Vi har selv testet legene og kan skrive under på, at de alle vil kunne tilpasses så de helt sikkert vil være et hit til netop jeres næste store fødelsdagsfest. Det er selvfølgelig altid værd at tænke over hvilken målgruppe legene og indslagene skal tilpasses til: hvis man er til en 18 års fødselsdag kan man få gang i festen med et par lege hvor alle bliver indblandet. Det samme kan man selvfølgelig til en 30 års, 40 års eller måske 70 års fødselsdag, men hvis gæsterne udelukkende er voksne i disse selskaber, kan man måske lave selskabslege, der passer bedre ind til et voksens publikum.
Lav et maleri
Dette er et hyggeligt indslag som iøvrigt efterlader fødselaren med en gave, som kan tages med hjem efter festen. Der er ikke så meget selskabsleg over det, men ikke desto mindre er det et indslag, der er værd at inkludere til fødselsdagesfesten! Ideen går ud på, at man stiller et lærred ved indgangen af lokalet, og en rækker pensler ved siden af. Når festen begynder fortæller arrangøren at alle gæster i løbet af fødselsdagen bedes gå op og sætte en streg eller to på lærredet med en af penslerne. Når festen er slut skulle alle gæster gerne have fået sat mindst et penselstrøg og det er der kommet et billede ud af (som regel mere eller mindre abstrakt billede). Nu kan fødselaren få denne gave med hjem, og have et sjovt og opfindsomt minde fra festen.
Tip en 13er
Tip en 13er er en flittigt benyttet selskabsleg til fødselsdagen eller et hvilket som helst festligt arrangement for den sags skyld. Lav en række spørgsmål, der alle centrerer sig om fødselaren. Det kan være noget i stil med:
- Hvornår holdte fødselaren op med at sutte på sut?
- Hvad er fødselarens livret?
- Hvad hed fødselarens første kæledyr?
Lav tre svarmuligheder for hver mulighed. Nu uddeles en seddel med spørgsmålene til hver deltager (eller til hvert bord, hvis man istedet inddeler gæsterne i hold, som de sidder). Nu gennemgåes spørgsmålene en af gangen, og det gælder om for deltagerne at sætte kryds ved det rigtige svar.
OBS: Vi har bedst erfaring med at man holder antallet af spørgsmål til omkring 10-12 stykker. Dette holder legen til en passende tidslængde af omkring et kvarters tid.
Video-klip quizzen
Dette er en rigtig sjov leg, som altid er et stort hit ved fødselsdagen. Den passer især godt til en 18-års fødselsdag for venner og familie. Man skal bruge en række gamle video klip af fødselaren som baby eller barn. Hvis man kan finde 4-5 klip af 30 sekunders varighed hver er det helt perfekt. Da jeg lavede legen for min søster til hendes 18-års fødselsdag havde jeg fundet et klip fra da hun sad og sang Lille Peter edderkop som 2 årig, og da hun dansede til Hips don’t like da hun gik i første klasse.
Til legen skal bruges en storskærm eller reflektor så videoen kan vises for alle gæsterne på en gang. Nu forklare man fødselaren at der skal til at ske noget pinligt! Forklar at I har forberedt nogle spørgsmål, og for hver gang en af disse spørgsmål besvares forkert vil der blive vist en pinlig film for alle gæsterne. Man kan evt. inkludere en række “umulige” spørgsmål, som fødselaren umuligt kan besvare. Efter et par spørgsmål og efter at gæsterne har fået lov at se nogle af filmene kan quizzen afsluttes med et finale-spørgsmål. Man kan evt. lave dette lettere og når fødselaren besvarer spørgsmålet korrekt kan man belønne ham eller hende med endnu en fødselsdagsgave.
Mangler I inspiration til sjov og hyggelig underholdning, der kan hjælpe med til at gøre fødselsdagen uforglemmelig? Tag et kig på vores MEGA guide om underholdning til fødselsdagen her.