Vælg de rette rødvinsglas til din 30 års fødselsdag

Hvilke rødvinsglas skal du sætte på bordet til din 30-års fødselsdag?

Indholdsfortegnelse

Denne artikel er sponsoreret

Hip-hip-hurra! Du er rundet de 30 og stort tillykke med det. Men for mange, der har nået milepælen før dig, har det også forpligtet i forhold til en større fødselsdagsfest. Du har sikkert også inviteret venner og familie til fest, og forberedelserne er i fuld gang.

I denne artikel vil vi belyse et snævert men til tider utrolig vigtigt område i forbindelse med en sådan fødselsdagsfest. Nemlig hvilke rødvinsglas du bør benytte. Du kan finde et stort udvalg af rødvinsglas hos BarLife, ligesom du også kan finde alt andet, som din 30-års fødselsdag kræver her.

Vi vil gennemgå forskellige scenarier, og så kan jo lade dig inspirere af det scenarie, som passer bedst til din egen fødselsdagsfest.

Desuden så kan du her læse den store 30-års fødselsdagsguide og finde inspiration til underholdning osv.

Den afslappede havefest

Holder du din fest om sommeren, så er det oplagt med en havefest. Forestil dig lige, at der er 25 grader, og solen skinner fra en skyfri himmel. Bedre fås det stort set ikke. Dog kan der være en glasmæssig bekymring forbundet med disse udendørsfester, som går på, hvis nu et eller flere glas går i stykker. Det er en større risiko ved udendørsfester, og hvis du har inviteret mange venner og veninder, så bliver der nok også skruet godt op for tempoet hen ad aftenen.

Derfor kan vi varmt anbefale dig at anskaffe rødvinsglas i materialet polycarbonat. Disse glas er nemmere at have med at gøre, da de ikke er lige så tunge som almindelige glas, og de har den fantastiske egenskab, at de ikke går i stykker, hvis nu de skulle blive tabt.

I stedet for at købe engangsglas som ikke kommer i nærheden af at minde om rødvinsglas, så får du en god blanding fra begge verdener, hvilket trods alt giver en bedre vinoplevelse, end hvis gæsterne skal sippe rødvin af engangsølglas. Dog skal du vide om polycarbonat, at det er genanvendeligt, så du kan faktisk vaske glassene op i opvaskemaskinen, og så er de klar til at blive brugt på ny.

Den rolige fødselsdagsfest

Det er slet ikke alle, som bryder sig om at holde stor fest eller at gøre en hel masse ud af hverken mad og vin. Og det er også fuldstændig i orden. Hvis du har planlagt at invitere de nærmeste forbi til en omgang lasagne eller lignende, og du ikke selv går specielt meget op i vin eller rødvinsglas, så kan du sagtens benytte de billige rødvinsglas, som du har købt i Bilka eller IKEA til 5 kroner stykket.

Selvfølgelig vil vi til hver en tid argumentere for, at gode rødvinsglas også løfter den samlede vinoplevelse, men de billigere rødvinsglas fejler bestemt ikke noget. Så du kan roligt dække op med de glas, som du allerede har i vitrineskabet.

Gourmetfødselsdagen

Kan du godt lide at gøre lidt ekstra ud af menuen til sådan en fødselsdag, og har du sammensat en velovervejet vinmenu, der passer til de forskellige retter, så kræver det naturligvis også nogle rødvinsglas, der kan bære både maden og vinen.

Hvis ikke du allerede er godt dækket ind i forhold til gode vinglas, så kan vi kun snakke utroligt godt om mærker som Holmegaard, Luigi Bormioli eller Spiegelau. Alle er glashuse, som er berygtede for deres sublime kvalitet, og du kan finde mange lækre designs og glasserier hos disse brands. Desuden er de også prismæssigt overkommelige, og du skal ikke give en bondegård for deres rødvinsglas.

Er du lidt af en vinconnaisseur, vil du sikkert gå efter de helt dyre mærke og købe rødvinsglas fra Zalto eller Stem Zero. Her er vi også helt oppe at bevæge os hos verdenseliten, hvilket jo blot gør oplevelsen for dine gæster endnu bedre.

30 år og peber…  

Medmindre du har været så klog og heldig at finde din livs udkårne, som du har giftet dig med, så er der en gammel pebertradition forbundet med det at fylde 30 år. Den stammer efter sigende helt tilbage fra 1500-tallet, og har så udviklet sig op gennem tiderne. 

Uanset hvilken type 30-års fødselsdag du planlægger at holde, så vil vi blot ønske dig stort tillykke med dagen. Vi håber, at du får den fedeste fest, at du undgår peber, og at du finder de helt perfekte rødvinsglas.

Rate this post

Vil du dele denne artikel?

Share on Facebook
Share on Twitter
Share on Linkdin
Share on Pinterest