Her er en lille guide til, hvordan man kan arrangere sin 30 års fødselsdag. I guiden vil jeg gennemgå alt lige fra at skrive invitationen til at vælge den helt rette underholdning til den store fødselsdagsfest. At blive 30 år er et noget så skarpt hjørne men runder, og for mange er det omkring denne alder at ma begynder at slå sig ned med familie, hus og have. Derfor er der dog stadig mange, der vælger at gøre lidt ekstra ud af denne store dag, og i så fald vil du kunne få en masse brugbare råd med fra denne guide. Hvis man når de 30 år uden at have fundet en kone er der også mange, der forbinder fødselsdagen med peber, og man bliver derfor ofte kaldt en “pebersvend” eller en “pebermø” alt efter om man er mand eller kvinde. Dette er et lille venskabeligt drilleri for at puffe lidt til fødselaren, og sige at nu bør fødselaren komme ud af vagten. Uanset om man er pebersvend/mø eller ej, så kan der her findes tips og tricks til, hvordan man kan få sig et brag af en fødselsdagsfest til den 30 års fødselsdag!
Guiden er en opsummering af ideer fra min egen 30 års fødselsdag, men der er også mange af jer læserne, der har bidraget med ideer og lidt efter lidt er blevet inkorporeret i guiden. Derfor: hvis du læser med og kan få nytte af nogle af rådene i denne fødselsdagsguide, så vil jeg først og fremmest meget gerne høre, hvordan fødselsdagen gik. Har du derudover selv en række forslag eller måske feedback så vil jeg ligeledes hellere end gerne høre om dem, så vi kan få gjort denne guide bedre og bedre.
Invitation til 30 års fødselsdag
Noget af det første der skal være styr på er invitationen til fødselsdagen. Mange vælger at bruge laaaang tid på at få invitationen til at være helt perfekt, og dette er også fint, men hvis du vil springe noget af skrive arbejdet over, så kan du bare låne noget fra denne skabelon.
Kære venner
Så blev jeg 30 år
sikke tiden den går
Der skal være fest forfaen
og d. XXX dato er dagen
XXXX hedder addressen
Meld tilbage nu
så må du låne madressen
Svar lige tilbage i en fart
gerne inden XXX
så er du for smart!
Dette er blot en kort skabelon til, hvordan man kan sætte invitationen op, så den bliver både sjov og hyggelig. Det er en rigtig god ide at tilpasse invitationen til fødselsdagens tema – såfremt der er et tema til fødselsdagen. Hvis man holder en fødselsdag for et par gode kammerater i fodboldens tegn fx, så kan man passende udforme invitationen som en fodbold, eller få flettet et par sportsklubber med ind i rimene i invitationen.
Indslag til fødselsdagen
Når man har fået invitationen send ud til gæsterne så skal man have fundet frem til de indslag, som skal være til festen. Her er der MANGE at vælge mellem, så man bør lige lægge et ekstra lille stykke arbejde i, at finde de helt rigtige, som kan passe bedst ind til netop din fødselsdagsfest. Før man går igang med at sammensætte udvalget af indslag til fødselsdagsfesten, så er det ofte vigtigt at man lige stopper op, og tænker over nogle af følgende spørgsmål.
- Hvor mange kommer til fødselsdagen? Antallet af gæster har i mange tilfælde meget at sige om, hvilke lege man kan lege, og hvilke lege, der måske vil være for korte eller omvendt tage for lang tid at komme igennem.
- Kender folk til festen hinanden? Dette er meget vigtigt at få styr på. Hvis folk alle kender hinanden til festen kan man sikkert slippe afsted med nogle lege eller indslag, som man ikke kan hvis man ikke kender hinanden. Omvendt er der ofte lege, der er sjovere at lave hvis folk ikke kender hinanden så godt. Derved kan man bruge legen som en icebreaker for at få folk i snak efter indslaget.
- Hvor stor er aldersfordelingen til fødselsdagen? Det siger lidt sig selv at denne er vigtigt. hvis man har at gøre med en fødselsdagsfest hvor alle familie og venner er inviteret med til, så er der sikkert en stor aldersforskel til fødselsdagen og så skal man sørge for at lave et indslag som er sjovt for alle.
- Kommer venner med deres kærester/ægtefæller? Hvis dette er tilfældet er der igen ting man skal tage højde for, for så kender alle i selskabet ikke hinanden.
Når man har fået styr på disse detaljer kan man gå igang med at udvælge præcis den underholdning, som man finder passende ind til ens egen fødselsdagsfest.
Lav en kahoot quiz
En kahoot quiz siger dig måske ikke umiddelbart noget, men du har sikkert prøvet at lave en før eller siden – måske til en julefrokost eller lignende. På Kahoot.com kan man sammensætte en quiz, som herefter kan besvares af gæsterne til festen. En kahoot quiz er super smart, da alle kan være med, idet at hver gæst besvare spørgsmålene fra deres egen smartphone: det er super simpelt, når først man har lavet en quiz, får man uddelt en pinkode. Denne pinkode skal hver deltage nu skrive ned på https://kahoot.com, på deres telefon, og Wupti! Så er de inde på quizzen. Herefter har man 30 sekunder til at svare på et spørgsmål, og man kan nu følge med i, hvilke deltagere der klare sig bedst og svare rigtigt på flest spørgsmål.
I eksemplet herover har vi valgt at lave et spørgsmål om fødselaren Mads. Spørgsmålet herover er et simpelt spørgsmål: “Hvilket årstal gik Mads i skole?”. Derefter præsenteres deltagerne for fire svarmuligheder. Man kan snildt gøre quizzen en hel del sjovere ved at spørge ind til mere personlige ting ved fødselaren, eller måske spørge ind til små sjove historier som fødselaren har oplevet. Jo mere spøjse spørgsmålene og de tilhørende svarmuligheder er, jo bedre!
VI anbefaler at man stopper ved 10 spørgsmål. Ellers kan legen hurtigt trække i langdrag. Men hvis man finder den helt rette mængde af sjove og varierende spørgsmål, så garanterer vi, at det bliver en rigtig sjov leg at have med til fødselsdagen!
Festlege hvor deltagerne deles ud i hold
Vi skynder os videre til næste forslag. Dette er også en rigtig god ide til en sjov fødselsdagsfest. Her behøver alle gæsterne ikke kende hinanden på forhånd, men det er nok smartest at gæsterne er alle i nogenlunde samme alder.
Man deler gæsterne ud i hold af 4-5 personer pr. hold. Nu skal holdene dyste mod hinanden i forskellige discipliner. Vinderen af hver disciplin eller konkurrence scorer et point. Efter alle konkurrencerne er overstået udpeges et vinderhold, som evt. kan modtage en sejrsgave.
Hvilke lege man vælger er op til en selv, og det er her kun fantasien, der sætter grænser. Her er et par råd til nogle konkurrencer man evt. kan medtage:
- Stoledans
- Limbo
- Quiz, hvor der dystes i spørgsmål om fødselaren (evt. med Kahoot fra overstående)
- Tegn og gæt
Der er endnu en mulighed, som beskrives i næste punkt: øl karaoke.
Karaoke – ØL edition
Denne leg kan enten kombineres som en af flere lege, som det beskrives i forgående punkt. Men den er også altid sjov nok til at stå på egne ben. Man deler gæsterne op i mindre hold. gerne 4-5 personer. Nu skal man vælge en deltager fra hvert hold. Denne deltager trækker nu en hemmelig sang fra en skål med en masse forskellige sange i. Her bør være et alsidigt mix af sange fra 90erne, 70erne, hip hop, dansk top, og så videre. Nu skal deltagerne synge denne sang, og det er herefter holdets job at gætte den rigtige sang. Det lyder måske meget let, men det store twist er her at… ja I har måske gættet det, den (u)heldige deltager skal gøre det hele med munden fuld af øl.
Sedler under tallerknen
En anden ide, som mange benytter sig af til fødselsdagsfesten er at lave legen “sedler under tallerknen”. Her forbereder man en masse sedler, hvor der står en række opgaver på. Det kan fx være
- Rejs dig op og sig tillykke til fødselaren hvert kvarter
- Tag mindst tre ting fra din sidemands tallerken
- Beklag dig over maden til din sidemand
Nu skal man selvfølgelig udføre den ting, der står under ens egen tallerken. Arrangøren kan evt. fortælle at efter en halv time bytter man seddel, så alle giver deres seddel videre til den, der sidder til venstre eller højre for en selv.
Professionel underholdning
Det er altid et hit at få professionel underholdning ude fra. Man kan evt. starte med lege i starten af festen, og lade en professionel entertainer i form af en tryllekunstner eller måske en komiker slutte af som det store finalenummer efter hovedretten eller desserten. Vi har flere gange oplevet en tryllekunstner til fødselsdagen, og han har hver gang formået at trække stemningen gevaldigt op til arrangementet. Det fede ved en tryllekunstner er også at han kan underholde alle selskaber, og uanset hvor stor aldersforskellen er til fødselsdagen, og om alle gæsterne kender hinanden på forhånd eller ej, så passer en tryllekunstner ind i rammerne.
Giv peber!
Denne skal selvfølgelig også med som den sidste mulighed. Hvis man har med en pebersvend eller pebermø at gøre, så er det altid en mulighed at give peber til fødselaren. Man kan ligeledes vælge at lave et peberkværn som kan pynte ude foran fødselarens bopæl. Som med den 25-årige der får kanel, så er det meget forskelligt hvor vildt indslaget går for sig. Nogle går amok med peber, så den stakkels fødselar får nyst godt igennem, mens andre gør det i en mere stille facon.
Vi håber I får en god 30 års fødselsdag!
Det var et par råd og ideer til, hvad I kan give jer til til den store 30 års fødselsdagsfest. Vi håber I fik nogle ideer, som der kan bruges til jeres egen store fødselsdagsfest. Vi håber I får en god fest!
Du kan også se mange flere forslag til god og sjov underholdning i vores store guide om netop underholdning til fødselsdagen.