Home Artikel Fødselsdags gaveideer til kommende forældre

Fødselsdags gaveideer til kommende forældre

by Alex
fødselsdags kommende forældre

Er din veninde, søster eller måske datter gravid? Når en ny baby er på vej i familien eller vennekredsen, er der flere ting, du kan gøre for at hjælpe de kommende forældre. De fleste kommende forældre bliver glade for lidt ekstra opmærksomhed, et barselsbesøg og måske en hjælpende hånd til de praktiske ting i hjemmet, når først babyen melder sin ankomst. Men allerede i ugerne og månederne op til fødslen, er der mange ting, du kan gøre for at vise din støtte. 

Mens hjælp og støtte selvfølgelig ikke behøver udtrykkes gennem materielle gaver, bliver mange kommende forældre glade for sødt legetøj, en stak ”arvede” bodystockings eller nogle praktiske gadgets til den første tid. Det er heldigvis individuelt, hvor meget man vælger at gøre ud af det. Men hvis de kommende forældre har en lang liste over ting, der skal købes, inden babyen melder sin ankomst, har du et godt udgangspunkt for at hjælpe dem med at komme i mål. Måske har du planer om at arrangere – eller dukke op til – et babyshower, som kan være en god anledning til at bidrage med en lille ting eller to. 

Nedenfor har vi samlet fem gaveideer til kommende forældre. Gaverne er i forskellige prisklasser, så du kan tage inspiration ud fra dit budget og jeres relation. 

Aktivitetstæppe 

En sikker succes er et stimulerende legetæppe! Et aktivitetstæppe er et blødt tæppe, hvor babyen kan ligge trygt og rart, og som har et stativ hen over sig med stofdyr, rangler og andre sjove ting. Her bliver babyen underholdt og stimuleret. Aktivitetstæpper fås i mange forskellige design: nogle i fine pastelfarver til det moderne og minimalistiske hjem, og andre med gas på alle regnbuens farver og med sjove fabeldyr, der knitrer ved berøring. 

Klapvogn 

Skal vi en prisklasse op, kan du også overveje at byde ind med en klapvogn. Måske er I flere, der går sammen om en større gave, som I er helt sikre på, vil blive en kæmpe hjælp for de kommende forældre. En klapvogn er selvfølgelig ikke et must i de allerførste måneder, hvor babyen er for lille til at sidde i den. Men så snart det er muligt, er klapvognen ofte nemmere at have med rundt end den store barnevogn. Klapvogne fås i mange forskellige prisklasser og med lige så mange forskellige funktioner. Har de kommende forældre brug for en let vogn til de daglige indkøb og korte gåture? Eller vil de få mere ud af en stærk babyjogger eller en klapvogn, der egner sig til ujævnt terræn på lange traveture i skoven? Se disse tests og anmeldelser af 10 klapvogne, hvor både pris og funktioner bliver sat op imod hinanden. Markedet bliver hele tiden udvidet, og i linket finder du en helt opdateret side med de bedste klapvogne fra 2020.

Slyngevugge

En slyngevugge er en nyttig investering, hvis forældrene vil forebygge søvnudfordringer. En slyngevugge imiterer bevægelserne fra morens mave, som har en beroligende effekt, og som hjælper babyen med at falde i søvn. Derudover stimulerer slyngevuggen også de motoriske evner og er med til at udvikle sanserne. Slyngevugger er blevet moderne i mange hjem – og af god grund. God søvn er en kæmpe gave til både baby og forældre. 

 

Personlige navnesutter 

I den lavere prisklasse finder vi navnesutten. En sut, der er personliggjort med babyens navn, er en sød og betænksom gave. I dag er det også nemt at købe sutter lavet af sunde materialer uden phtalater, PBA og PCV. 

Forkælelseskurv til forældrene 

Sidst, men ikke mindst: Gaver kan også være direkte tiltænkt de kommende forældre. De bliver uden tvivl overøst med babyudstyr og ting til den lille ny, så du vil helt sikkert stryge til tops på deres stjerneliste, hvis du kommer med en gave, der kun er til dem. Du kan for eksempel sammensætte en personlig forkælelseskurv med morens yndlingschokolade, farens favoritøl, en god bog eller noget helt fjerde, som du ved, de vil værdsætte, når de har et øjeblik for dem selv.

Rate this post

Related Articles